TilbageFrem

Arrangementer

Vis som kalenderVis som liste

19-03-2019  til  19-03-2019Filter 

19-03-2019
Nose Work - Øvet (ren duft)

Vi arbejder i alle 4 søgemiljøer: Beholder-, køretøjs-, inde- og udesøg.
Vi arbejder mod at kunne deltage i en Nose Work klasse 1 konkurrence (det er absolut intet krav at ville konkurrere for at deltage på holdet!). Det vil sige, at vi taler om regler, om lineføring, opstarter og mange af de andre grundlæggende færdigheder, der skal bruges i Nose Work. Samtidig arbejder vi med hundens motivation, drive, naturlige søgemønster og lyst til at arbejde.

 

Der arbejdes med den første duft: Lavendel.


Nose Work er en aktivitet for alle hunde og førere - og er inspireret af de professionelle detektionshunde som fx narkohunde, sprængstofshunde ol. Nose Work kan både dyrkes som sjov aktivering af hunden og som seriøs konkurrencedisciplin. Ved konkurrencer skal hunden identificere tre forskellige dufte i fire forskellige søgemiljøer.  

 

Målet med Nose Work øvet er, at give både fører og hund mere erfaring og rutine i at arbejde i de fire forskellige miljøer. Du skal acceptere, at i Nose Work er det dig, der skal lære af din hund – og se den arbejde og udvise sin naturlige søgeadfærd. Du skal lade din hund arbejde selvstændigt og løse opgaven på eget initiativ.

 

Træningssted: Klubhuset i Herfølge    

 

Træning følgende tirsdage fra kl. 18:30-20:00

-                  19.marts 2019 

-                  2.april 2019

-                  9.april 2019

-                  23.april 2019

-                  30.april 2019

 

Praktisk: Medbring lækre godbidder til hunden, et fast halsbånd eller sele og en forholdsvis lang line (ikke sporline, ikke retrieverline og ikke flexline).

Kun én hund arbejder af gangen – hunden skal derfor sidde i bilen, når den ikke er på.

Løbske tæver er velkomne – vi sørger bare for, at de ikke arbejder i samme søgemiljø som de hanhunde, der måtte blive påvirket.

 

Instruktører: Mia Rasmussen og Henrik Nymann

 

Adgangskrav: Medlemskab af Dansk Retrieverklub. 

Hunden skal desuden være fyldt 6 mdr, have deltaget på begynder og fortsætterhold i DRK eller tilsvarende - samt kunne søge på ren lavendel. Hvis du er i tvivl kontakt da instruktør.

 

Tilmeldingsgebyr på 450 kr. betales til bank ved tilmeldingen.

 

Bankkonto: Reg. Nr. 2360 – konto nr. 4384 203 251

 

Husk at skrive Holdnummer: MR190319NW samt hundeførers navn ved indbetalingen.

 

Udskriv din kvittering og medbring som dokumentation på første træningsaften.

 

Bekræft tilmelding: når du har tilmeldt dig holdet, får du automatisk fremsendt en mail. For at din tilmelding er gyldig, skal du bekræfte din tilmelding ved at klikke på linket i mailen.

Først, når du har bekræftet din tilmelding, vil du fremgå af deltagerlisten.

 

Annuller tilmelding: Skulle du blive forhindret i at deltage, skal du melde afbud. Du kan melde afbud - annullere din tilmelding – ved at klikke på linket i den mail, du har fået tilsendt.

StedKlubhuset Køge-Herfølge
Kørselsvejledning
 
Tirsdag kl.18.30
 
InstruktørHenrik Nymann
Tlf. 30286269
Send email til kontaktperson
 
TilmeldteNose Work - Øvet (ren duft) 7 Vis
 
TilmeldingLukket for tilmelding. Tilmeldingsfrist er overskredet.
TilbageFremVis som kalenderVis som liste

19-03-2019  til  19-03-2019Filter 

Dansk Retriever Klub - Region Midtsjælland